211.000 skoleelever løber for syge børn

Team Rynkeby Storstrøm

 

Hjælp os med at hjælpe Børnecancerfonden 
Donér

Lokal kontaktperson

Mikael Kastrup Hansen
Team Manager
Telefon: +45 28 11 71 17

Nyheder om Team Rynkeby Storstrøm

<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 15-03-2018

211.000 skoleelever løber for syge børn

Et rekordstort antal elever og skoler er med, når Team Rynkeby Skoleløbet afvikles til fordel for børn med kritisk sygdom fredagen før påskeferien.

Ikke mindre end 211.000 elever er klar til at løbe til fordel for børn med kritisk sygdom, når Team Rynkeby Skoleløbet afvikles på 740 skoler i Danmark, Sverige, Norge og Finland fredagen før påskeferien.

Deltagerantallet er knap 30 procent højere end sidste år, og fremgangen vækker glæde hos Team Rynkeby Fondens direktør, Carl Erik Dalbøge.

- Det er med kæmpe stor begejstring, at jeg ser, hvordan skolerne og eleverne går fantastisk helhjertet ind i det her projekt. Jeg oplever, at der ude på skolerne er en meget stor bevidsthed om, at man gerne vil aktivere eleverne i projekter, hvor de ser, at de ved at gøre en aktiv indsats kan være med til at gøre en reel forskel for børn, der har det svært, siger Carl Erik Dalbøge.

Mange bække små
Team Rynkeby Skoleløbet afvikles som et traditionelt motionsløb, hvor eleverne i løbet af en time eller to skal forsøge at løbe så langt som muligt. Og antallet af kilometer, som eleverne løber, kan have indflydelse på, hvor mange penge der i sidste ende samles ind til syge børn.

Inden løbet har eleverne mulighed for at indgå mikrosponsorater med forældre, bedsteforældre, venner og naboer, der alle kan vælge at give et beskedent bidrag per kilometer eller omgang, at den enkelte elev løber i forbindelse med løbet.

- Vi samler penge ind efter princippet om, at mange bække små gør en stor å. Vi gør meget ud af at fortælle eleverne, at det ikke er en konkurrence om, hvem der kan løbe flest omgange eller samle mest ind. Men i og med at vi er så mange med i løbet, så skal alle bare gøre en lille indsat for, at det samlet set kommer til at gøre en stor forskel, siger Carl Erik Dalbøge.

Sunde fællesskaber
I Danmark går de indsamlede penge til Børnelungefonden, der blandt andet finansierer forskning i alvorlige lungesygdomme. I Sverige, Norge og Finland går de indsamlede midler til børn med kræft.

- Skolerne har en klar dagsorden om, at det er vigtigt at skabe nogle gode og sunde fællesskaber, hvor eleverne kan samles på tværs af klasser, skoler og lande for at støtte op om en god sag. Jeg tror blandt andet, at det er derfor, at så mange skoler vender tilbage til Team Rynkeby Skoleløbet år efter år, siger Carl Erik Dalbøge.

Team Rynkeby Skoleløbet afvikles på alle skoler den 23. marts 2018 – fredagen før påskeferien. Hvis du ønsker at støtte dit barns skole, så kan du finde MobilePay-oplysninger her: www.team-rynkeby.dk/støt.

Bliv sponsor

Bliv sponsor for Team Rynkeby og støt børn med kritiske sygdomme.

Se mulighederne

Team Rynkeby News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Team Rynkeby Skoleløbet

Tilmeld din skole til Team Rynkeby Skoleløbet 2019. Det er helt gratis! 

Tilmeld her

Kommende events

Se hvilke events, som Team Rynkebys lokale hold afholder den kommende tid.

Køb billet

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram